Tale ved Vestervig Kirkemusikskoles årsafslutning 2018 i Markuskirken, Århus

Kære dimittender!

I er nu nået til den dag, hvor I kan tillade jer at stoppe op for et kort øjeblik for at fejre jeres eksamen, fejre jer selv og den præstation, som det jo er at fuldende en uddannelse. Det pynter ikke på et cv at have et antal ufuldendte uddannelser, så vær stolte af, at I fuldførte! BRAVO. Der er også behov for at hvile lidt ud så hjerne, stemme og fingre kan holde fri fra øvningen. Og man har godt af at restituere – et forhold som alle professionelle sportsfolk kalkulerer med i planlægningen af deres træning og turneringer. En musiker skal dog nok ikke holde meget mere end tre ugers øvepause, vil jeg mene!

Jeg vil opfordre til, at I også benytter sommeren til refleksion. Refleksion over jeres fremtidige virke som kirkemusiker, jeres muligheder og plads i den folkekirkelige virkelighed. Hvad vil I med musikken? og hvad kan I bidrage med ude i sognene?

Jeg har netop deltaget i Menighedsrådenes Landsforenings årsmøde, og her var det interessant at høre om, hvad menighedsrådene er optaget af. De er selvfølgelig ligesom os andre overbebyrdet med administrativt ”bøvl”, som fylder meget i dagligdagen, men deres formand opfordrer i sine kommentarer til den generelle folkekirkelige situation til, at sagsbehandlingen trods alt ikke fylder det hele, og at menighedsrådene også holder fokus på mere visionære emner. Landsforeningen er gået forrest med at sætte særlige tematiske indsatsområder på dagsordenen, hhv. ”folkekirkens dåbsinitiativ”, ”tal om tro” og ”unges tilknytning til folkekirken” – særdeles relevant.  Man har i den forbindelse designet særlige hjemmesider med inspiration og ideer inden for de respektive temaer, først og fremmest til brug for menighedsrådsmedlemmer, men også for kirkelige medarbejdere. Her kan man se beskrivelser af nye tiltag og ideer, gennemført i andre sogne.

Kan I kirkemusikere byde ind med ydelser inden for disse foreslåede indsatsområder? Svaret er et rungende JA.

Indsatsområdet ”folkekirkens dåbsinitiativ” er en reaktion på det faktum, at dåbstallet er faldende og at kristendommen ikke er eneste religion i dagens Danmark. På siden ”dåbsideer.dk” er foreslået nye måder, hvorpå man kan henvende sig til mennesket af i dag om emnet dåb og om den efterfølgende dåbsoplæring. Følgende ideer er beskrevet:  Drop-in dåb, film-serie om dåb lagt ud på facebook, gravidsamtaler, barselshøjskole og babysalmesang. I flere af disse aktiviteter indgår musikken, således også i barselshøjskolen, som hver gang slutter med en musikandagt, og naturligvis også i babysalmesang, men det er her på siden ikke kirkemusikere der fortæller om og står for ideerne, men derimod præster og kirke-kulturmedarbejdere. På hjemmesiden er der derimod en artikel, som problematiserer, hvem der afholder babysalmesang: Skal det være en musikmedarbejder eller præsten? Der konkluderes heldigvis, at det er underordnet, bare det er en ”kirkens repræsentant”, og at der knyttes et tilhørsforhold til kirken.

Det er vigtigt for jer at opfatte jer selv – og at opføre jer som – netop en kirkens repræsentant. I et privat firma vil man heller ikke få ansættelse, hvis ikke man kan gå ind for firmaets grundværdier. Det ved jeg også, at I gør, og at de fleste kirkemusikere gør. Derfor kunne man ønske sig, at kirkemusikerne var mere synlige i pressen og generelt i den folkekirkelige debat. Hermed ville kirkemusikerne få en større plads i menighedsrådenes bevidsthed og være med til at sætte dagsordenen.

Der eksisterer i øjeblikket ikke noget organ for en fortløbende dialog om kirkens sang og musik med repræsentation af menighedsrådsmedlemmer, præster og organister.

Et forhold som Mads Bille har problematiseret allerede i 2015 med en opfordring til ministeren om at danne et sådant kirkemusikalsk råd. Den dialog, der kunne føres her på et nationalt plan, er vi flere, der gerne vil arbejde for, udmøntet på den ene eller den anden måde.

I derimod kan hver især arbejde på det lokale plan, og her skal opfordringen da lyde: Hav god og nær kontakt til jeres menighedsrådsmedlemmer. Der henstår en opgave i at gøre kirkemusikerens virke synligt, også når det er jer, der initierer nye tiltag – som jeg ved det ofte finder sted.  I skal netværke, og ikke kun med hinanden. Gå direkte til menighedsrådet, deltag i udvalgsmøder og visionære debatter, tag initiativer, bed om at få frivillige eller menighedsrådmedlemmer til at støtte op om jeres aktiviteter, så de bliver opmærksomme på, hvad det kirkemusikalske arbejde egentlig består af. Så er det min erfaring, at de bliver oprigtigt interesserede i området, som det skete for en dame, jeg kender, der gennem sit menighedsrådsarbejde pludselig fik kendskab til orglet gennem en orgelsag. Hun blev en af mine mest trofaste koncertgængere.

”Tal om tro” er endnu et emne, som Landsforeningen har taget op, idet samtalen om dette kan være tabubelagt og vanskelig for blufærdige menighedsrådsmedlemmer af 2018.  Der opfordres til, at denne samtale finder sted og anvises, hvordan det kan foregå, f.eks. ud fra sange og salmer – dialogøvelser, samtalekort og spil – billeder og symboler.

Men hvad er allerbedst til at tale om troen? Det er kunsten og musikken. For musikken begynder der, hvor sproget holder op. Så musik og andet kunstnerisk udtryk kan netop formidle tro. Koncerter og andre musikalske oplevelser kalder folk til kirke, så tærsklen til kirken og til troen bliver lavere. Vi kan gennem korarbejde indirekte eller direkte ”tale om tro”, når vi da vel at mærke ikke er berøringsangste. En korleder bliver ofte mødt med spørgsmål fra korbørnene, som f.eks. spørger: ”Hvad betyder frelse?” Godt nok er vi ikke teologer, men det kan ikke være forkert at svare som menneske og kristen: ”Det betyder ordet personligt for mig.”

Unges tilknytning til folkekirken er det aktuelle tema, som menighedsrådene sætter fokus på fremover. Den ny folkeskolelov, den stigende individualisering, det dalende vidensniveau om kristendom foruden kristendommens mindre synlighed i det offentlige rum pga. tilstedeværelsen af andre religioner –  alle disse forhold gør emnet omkring de unge og folkekirken relevant.

Det er helt oplagt, hvad kirkemusikerne her bidrager med gennem kor- og konfirmandarbejde, hvor vi formidler sange og salmer.  Og gennem ungdomsgudstjenester, hvor vi tager de unges musik alvorligt og forsøger os ud i andre stilarter end den klassiske. (Glem da ej heller at præsentere de unge for orglet og for komponisten Bach. Det bliver helt sikkert godt modtaget!)  Endvidere kan kirkemusikernes virke række uden for kirkens rum gennem decideret musikundervisning og optrædener i forskellige folkelige sammenhænge. Netop det udadrettede virke beskrives i Kirkemusikskolernes vision og strategi 2017 som en vigtig funktion for fremtidens kirkemusiker med det formål at styrke sammenhængen mellem kirke og samfund. Dette kan kun ske gennem åbenhed og forståelse for kulturel mangfoldighed, som det så smukt hedder.

Det er derfor helt åbenbart, at kirkemusikken og I som kirkens repræsentanter kan være med til at indfri menighedsrådenes overordnede visioner og oveni købet har et stærkt kort på hånden.

Held og lykke med denne opgave og i øvrigt også med udførelsen af jeres daglige kerneopgaver!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *