Intet kan være så vanskeligt som at lave en bordplan til en fest, hvor gæsterne ofte tager deres placering ganske personligt. Ifølge Danmarks Statistik findes der 37 forskellige familieformer i dag, og det gør det ikke nemmere at placere den nærmeste familie under fx en konfirmation eller et bryllup

Forleden hørte jeg en radioudsendelse ”Mads og monopolet”, hvor et panel af kendte personer skulle vejlede lytterne i diverse dilemmaer, som de havde indsendt. En af henvendelserne kom fra en mor til en kommende brud. Moderen var utilpas med, at hendes kæreste ikke var placeret sammen med hende ved hovedbordet hos brudeparret. Hun følte sig yderligere provokeret af, at hendes eksmand til gengæld havde sin nye kone med ved hovedbordet. Men som hendes datter, den kommende brud, havde udtalt om sin faders nye kone: ”Jamen hun hører jo med til familien!”

Nu skal man jo lige tænke sig til, hvad der ligger bag en sådan udtalelse: Måske har moderen i mange år præsenteret sin datter for en stribe skiftende kærester i forhold af forudsigelig kort holdbarhed. Måske opfører kæresten sig pinligt eller direkte usympatisk. Eller måske er moderens og datterens indbyrdes forhold af andre grunde bare rigtig dårligt. Det mest ærlige ville vel så være helt at undlade at invitere kæresten.

Det overraskende var panelets enstemmige afgørelse: ”Du skal bare gøre som datteren siger, og i øvrigt glæde dig til festen!” og ”Du skulle skamme dig over at udtrykke utilfredshed med din kærestes placering.

Godt nok er bryllupsdagen først og fremmest brudeparrets store dag, men min retfærdighedssans bliver stødt af det forhold, at eksmanden gerne må få sin nye partner med til hovedbordet, medens kvinden bag henvendelsen ikke må. Og af det forhold, at man skiller par ad. Det kan ikke være god etikette. Hvis jeg var kæresten, ville jeg nok vælge at blive hjemme.

Faktisk har jeg selv engang under en pap-søns bryllup været placeret ved et langbord nede i salen, medens min mand (brudgommens far) sad ved hovedbordet og tronede sammen med sin eks-kone! Det var tungt for os begge. Min eneste trøst var, at også han hadede situationen. Paradokset var, at jeg var med til at betale brylluppet, idet jeg var gift med og havde fælles økonomi med brudgommens far! Men her havde brudeparret i det mindste konsekvent sat skillelinjen ved det rent biologiske tilhørsforhold: Alle ved hovedbordet var deres biologiske forældre, og alle andre var placeret andetsteds.

I disse opbrudstider må alle – også den unge generation – udvise storsind. Måske skulle man helt opgive de gammeldags fest-former, som mere end alt andet ligner et romantiseret forsøg på at holde facaden. At skabe orden i kaos i stedet for at omfavne kaos.

For mig er livet fra nu af for kort til at takke ja til halvhjertede invitationer fra relationer, der ikke holder af mig.

One thought to “Bordplan”

  • majio

    kærlighed må være dér, hvor man vælger at give den,
    den er ikke biologisk bestemt,
    eller bestemt af en fyr, m/k fra hvem, man tror at kærligheds-forsyningen strømmer
    det synes jeg…
    ja, det siges at vi ER kærlighed

    Svar

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *